
DJ Mikkel Særmark
Musik, fest & quiz til dit arrangement
Om DJ Mikkel Særmark – DJ til fest og events
Jeg skaber musik, fest og god stemning til dit arrangement – med mange års erfaring
som DJ og fokus på dansegulvet, gæsterne og den helt rigtige musik.
DJ til fest – musik til enhver anledning
Jeg spiller bredt og tilpasser musikken til gæsterne. Fra de sikre klassikere til de nyere hits
– målet er et fyldt dansegulv og en fest, der bliver husket.
Musikquiz, musikbingo & Pop-quiz til festen
Skal der ske lidt ekstra til festen? Jeg tilbyder musikquiz med rigtige buzzere, Jeopardy-musikquiz, musikbingo og Pop-quiz. Fælles for dem alle er masser af spænding, konkurrence, grin og god stemning. Quizzen tilpasses arrangementet og passer perfekt til firmafester, fødselsdage og andre festlige begivenheder.

Musikquiz & musikbingo – underholdning til festen
Musikquiz med rigtige buzzere
Gør festen, eller firmaarrangementer endnu sjovere med en musikquiz, hvor der ikke kun dystes i musikviden, men også om at være hurtigst på knappen. Med de trådløse buzzere får quizzen følelsen af et rigtigt quizshow, hvor spændingen stiger, når alle kæmper om at svare først. Det skaber masser af energi, konkurrence og gode grin.
Jeopardy-musikquiz
Den klassiske Jeopardy-stil – bare med musik! Vælg kategori og point, og dyst enten som hold eller mano a mano i musikviden. Her gælder det om at kende sine styrker og vælge taktisk, mens pointene bliver højere og spørgsmålene sværere. En sjov og underholdende quiz fyldt med spænding og konkurrence, hvor alle deltager kommer til fadet.
Pop-quiz – paratviden og underholdning til festen
Pop-quizzen er ikke en musikquiz, men en klassisk paratviden-quiz. Navnet stammer fra idéen om en quiz, der "popper op" uden forberedelse – så her gælder det om at have sin paratviden i orden!
Der dystes i hold, hvor hvert hold får udleveret et svarark. Her skriver holdet det svar, som deltagerne omkring bordet i fællesskab er blevet enige om. Spørgsmålene kommer vidt omkring og kan blandt andet handle om historie, musik, arkitektur, film og tv.
Pop-quizzen kan afvikles mellem retterne under en middag, som underholdning til en fest eller som et helaftens event på en café eller bar. En runde varer typisk omkring 30 minutter, og antallet af runder tilpasses det enkelte arrangement.





